Olga Ravn åpner et vindu inn til Hekseskolen

”Feminismen er ikke død. Den fornyer seg med Olga Ravn,” sa Vigdis Hjorth da hun introduserte den danske forfatteren på Litteraturhuset i Oslo i februar. Ravn er et av de hotteste dikternavnene i Skandinavia for tiden, og sammen med sin kollega Johanne Lykke Holm blir hun Blazers faste poesi-pusher. De to driver den feministiske forfatterutdanningen Hekseskolen, og Ravn innleder spalten «Hekseskolens vindu» med tre helt nye egne dikt.

PENGE I-3

I

der var disse piger
som institutionen lærte mig at hade

de stjal fra hinanden og kunderne
og også fra mig

jeg kunne ikke
gå pænt klædt moderne

jeg kunne skrive byliners og
holde mig i baggrunden

marie var 17
og sagde

altid hun var i gang med en cleanse

vi gik rundt om hende på kontoret og sagde
skal du ikke have lidt suppe
skal du ikke have lidt te

de sagde hun sov hjemme hos chefredaktøren
men at der ikke skete mere end det

så tog hun til los angeles
med sine forældre

nu er hun med i mit digt
det havde hun nok ikke regnet med

bare rolig
jeg har ændret navnet

der var også silke
med den store mund

der altid ville bagtale min familie

som om hun havde glemt
at jeg elskede min familie

på trods af deres fejl og mangler

på trods af hun aldrig havde mødt dem

bare læst noget i et blad

hvor min søster var
blevet fotograferet på gaden
og havde nævnt shiseido mineral pearls
som sit foretrukne skønhedsprodukt

men det var ikke nok for silke
med de shiseido mineral pearls

en morgen ringede nikolaj
ind til mig på kontoret

og ville have mig til at levere
en masse koboltblå
comme de garcon suits
tilbage til forretningen

fordi han selv
havde taget
for meget kokain

men jeg vidste
at et af reverserne var plettet

at de ville blive helt afsindige
i den butik
i den mærkelige stål og glas-rotunde

ude på grænsen mellem
hellerup og østerbro

så sagde jeg
nej sebastian
nej det vil jeg ikke

og han blev meget forbløffet

ved ikke hvordan
han så fik ordnet sagen

jeg forstod aldrig
at den tredje del i et three piece suit
det var vesten

II

en masse mennesker kommer ud af irma

de bærer alle en kasse med klementiner

et barn i en lyserød dynejakke hendes mor bærer poserne

det man ville kalde en ældre herre

alle med hver deres kasse klementiner

over klementinerne dette lille røde net

som et slør eller en tåge
længere nede ad gaden

svæver rådhuset i sludden

og tre piger sidder under en markise

ved cafeen

og betragter mig i regnen
jeg siger jeg bruger ikke mere end 300 kroner
men så bruger jeg mere

III

engang tjente jeg 10.000 kroner
på at rentegne et julekatalog for et indkøbscenter

de indberettede det ikke til skat

alle de røde magretheskåle
jeg skulle tegne
alle de røde ting
på julesiderne

og de blå pool-farvede ting
på et andet opslag
til mændene

dem om hvem man altid tænker
hvordan skal vi dog sælge dem noget

for kvinder køber altid

en blå ipod og et håndklæde
og en dap-radio
og en champagnekøler i sølv

vi taler om de mandlige købere
og om de mandlige læsere

om det er en mandebog

de siger det er kvinderne der læser

nede i marketing

og i avisen

jeg ved ikke hvad det betyder

jeg skulle bare tegne de røde ting på én side
og de blå på en anden

og der var to sider bare med strømper
så tegnede jeg en masse ben
der dannede en stjerne

nylonstrømpernes forskellige
transparente og semi-transparente mønstre

den kreative chef
ville absolut have
et fotografi af en mand og en kvinde
der kyssede og bag dem
skyggen af deres kys på en væg
i et dobbelt kys på en måde

jeg skulle tegne oplægget til
skydningen

men det var umuligt at tegne

så jeg græd

jeg havde tre eller fire dage
til hele kataloget

jeg lærte mange nye ord

ord jeg siden har båret med mig

open toe slingback

i det lille baglokale
hvor den kreative chef

holdt skoen frem og til sin assistent messede

open toe slingback
assistenten tog et billede med sit
digitalkamera

og jeg tog en note på min blok hvor der bare stod: sko

jeg var vel 21 år

i sommers tegnede jeg pogpa på lyserødt papir

ude i haven

jeg havde ikke tegnet i mange år

og så tegnede jeg ham

fodboldhelten

det var nemt at tegne tingene

deres former var konventionelle

en ipod en skål

alt det der skal købes hjem under julen

en kasket en røremaskine

en marcipangris med et bånd om maven

jeg tegnede alle indkøbene

alle indkøbene gik igennem mine hænder

de mange strømper og handskerne

de røde og de blå dele

alt det til de fremmede

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s